Holdleder i AGF Basketball
AGF Basketball logo

Holdleder i AGF Basketball

Du er limen, der får holdet til at hænge sammen

Som holdleder er du bindeleddet mellem trænere, spillere, forældre og klubben.

Din vigtigste opgave er at skabe struktur og overblik, så trænerne kan fokusere på basket, udvikling og fællesskab.

Du gør en kæmpe forskel – både på og uden for banen.
Dine vigtigste opgaver

Træning

  • Hjælp nye familier godt i gang
  • Hjælp dem med Holdsport og klubbens aktiviteter
  • Introducer klubbens traditioner og værdier

Kampe & stævner

  • Send praktisk information om mødetid, spillested, program og kontaktpersoner
  • Koordiner tilmeldinger
  • Koordiner samkørsel til udekampe og stævner
  • Sikr bemanding ved dommerbordet samt hjælp til opstilling og oprydning ved hjemmebanekampe og stævner
  • Koordiner vask af spillertøj

Kommunikation

  • Vær kontaktpunkt for forældrene
  • Videreformidle information fra trænere og klubben
  • Vær ambassadør for klubbens aktiviteter og fælles arrangementer
  • Skab overblik og tryghed

Fællesskab

  • Bidrag til den gode holdånd, som kendetegner AGF Basketball
  • Arranger sociale aktiviteter som fx holdafslutninger, fællesspisning eller andre hyggelige arrangementer
  • Understøt et godt samarbejde mellem spillere, forældre og trænere
5 gode råd til nye holdledere
1

Vær på forkant

Så snart datoer for kampe, stævner eller arrangementer er på plads, så del dem med forældrene. Det gør planlægningen nemmere for alle. Lav gerne et årshjul ved sæsonstart med de vigtigste datoer.

2

Brug én kanal til kommunikation

Saml kommunikationen ét sted. Det minimerer misforståelser og gør det lettere at finde information igen. I AGF Basketball bruger vi Holdsport.

3

Byg et stærkt samarbejde med trænerteamet

Jo bedre det praktiske spiller, jo mere kan trænerne fokusere på basket. Aftal fra starten, hvem der gør hvad, og hold en løbende dialog.

4

Tag godt imod nye familier

Et opkald, en besked eller en kort snak i hallen kan gøre en stor forskel. Hjælp nye spillere og forældre med at føle sig velkomne og som en del af fællesskabet fra dag ét.

5

Husk at det skal være sjovt

Du behøver ikke have styr på alt hele tiden. Gør dit bedste, spørg om hjælp, når du har brug for det, og husk at rollen handler om at skabe gode oplevelser for børnene.